Sommeren 1984.
Jeg deltog i en LO-ungdomslejr i Helsingør.
Lejrpladsen var området omkring LO-skolen, hvor man i aften- og nattetimerne kunne trække indendørs til forskellige arrangementer.
Jeg gik en aften (i en ikke helt appelsin-fri tilstand) fra lejrpladsen og op mod LO-skolen – frysende og iført en tynd kjole.
LO-skolens arkitektur er smuk og særegen og der er for eksempel i stue-etagen store glasfacader (fra gulv til loft), der inddækker gang-arealerne, hvorfra der er indgang til blandt andet kursist-værelser. Blandt disse facader forefindes der, med jævne mellemrum, døre – også i glas. Alle glas-ruder var (i hvert fald den gang) påklistret et LO-logo øverst oppe.
Nåm. Jeg kommer altså gående i min halvfulde/halvforfrosne tilstand hin sene aften og det kan kun gå for langsomt med at komme ind i varmen på den anden side af de glasfacader!
Da jeg nærmer mig bygningen, beslutter jeg mig for – i ren og skær glæde over snart at kunne få varme i min krop igen - at tage tilløb, for nærmest sådan lidt rituelt at fejre varmens komme: Jeg vil simpelt hen springe hen over dørtrinnet på den dør jeg kan se står åben ind til gangene!
Jeg sætter fra som en anden stangspringer - og hopper til sidst med fuld knald på …
Jeg husker stadig slaget mod ruden.
Jeg husker også at jeg som en anden tegnefilmsfigur gliiiider ned ad samme i en strøm af næseblod.
Jeg lander dernæst, totalt sammenklappet, på den kolde jord.
”Den åbne dør” viste sig at være en fast rude – og da jeg inspicerer stedet næste dag, var det eneste tegn på at jeg havde foretaget et frontal-angreb på den: Det blodige aftryk af min næse, der – som et andet bull´s eye - var placeret lige midt imellem L og O i logoet øverst oppe.
Dagen efter blev dette Bull´s Eye belønnet med et Black ….....
