Dagen var godt i gang og jeg havde lånt bil fordi jeg skulle fare fra Herodes til Pilatus og ordne meget vigtige sager.
Dagens ærinder fik mig overbevist om at jeg var tvunget til at bruge en del af de sørgelige rester, der kaldes min økonomi, på at købe blækpatroner til min printer.
Der skulle sendes kopier af vigtige dokumenter af sted og det kunne kun gå for langsomt.
Presset af nødvendigheden (og tiden) måtte jeg af den grund finde en forhandler af printer-blæk. Dette lykkedes mig på gågaden i provinsbyen, som jeg midlertidigt befandt mig i, og stående over for dette eldorado af blækpatroner gik det op for mig at jeg ikke kunne huske hvad min printer hed! (Ud over Brother, altså).
Damen fremviste en meget lang liste over printermodeller, der ikke var med til at gøre mig mere konkret i forhold til det jeg skulle bruge, men jeg påstod ihærdigt og vedholdende: ”at det var noget med J og 175!!!
Da denne model ikke kunne findes af den venlige dame endte hun med at ringe op til en leverandør og forelagde ham sagen: ”Der var ikke noget der hed 175” fremturede han og damen lagde røret igen.
Jeg sendte sms´er til min svigerinde som har en printer magen til og hendes hjemmeboende datter, så de evt. kunne hjælpe mig i mit dilemma – der var trods alt næsten 20 kilometer hjem og jeg ville gerne være sikker i min blæk-sag.
Da jeg ingen svar fik retur valgte jeg at køre hjem med uforrettet sag.
Jeg forlader butikken og på vej mod bilen går det op for mig at den printer hedder noget med ”375”. Jeg vender om og beder damen finde printer-blækket til den model. Den findes frem og sikker i min sag køber jeg pakken med 4 patroner til en pris formedelst 370 kroner.
Glad i sindet over at min intuition endelig har talt til mig, sætter jeg retning mod bilen og begynder min tur hjem. Inden jeg når ud af byen skriver niecen: den hedder 315! Argh …. ærgerlig over at min intuition alligevel ikke talte sandt, vender jeg bilen og drøner tilbage til boghandleren.
Jeg får en anden pakke med patroner og begynder atter turen hjem.
Lykkelig over mit held kører jeg de knap 20 kilometer hjem – reddet på stregen – puha.
Vel hjemme – hvor jeg lige har en time inden jeg skal videre i dagens tekst – smider jeg overtøj og sko og falder om på en stol. 3 minutters power-et-eller-andet overstås og jeg rejser mig for at sætte mig til den bærbare for at få ordnet al mit udskriveri.
Strøm tilsluttes til bærbar og printer og jeg kommer hurtigt i gang med at finde dokumenterne frem på skærmen.
Da dette er gjort skal jeg ha sat patronerne i printeren. Jeg løfter de papirer, der sikkert-som-amen-i-kirken ligger på printeren, thi det er en vandret overflade og vandrette overflader skal ALTID belægges med et-eller-andet ….... og frem toner tallet: ”375”!!!!!!!
Det skulle altså blive dén dag, hvor jeg fandt ud af at svigerinden og jeg IKKE delte printer-model!
