Vi havde holdt børnefødselsdag på blå stue og det var min opgave at feje og lukke stuen af når ungerne var sendt på legepladsen….
Der var stadig flødeboller tilbage fra festivitasen og det var jo en ren fornøjelse at gå derinde i sit skjul og ta for sig af retterne - så jeg hyggede mig mens jeg svingede kost og fejebakke.
Da jeg er ved at være færdig (både med fejning - og vist også med flødebollerne) kom der en morfar, som skulle hente sit barnebarn. Han var en rigtig spasmager og han havde mig som villigt offer hver gang der skulle fortælles en historie fra de varme lande – derfor også på denne dag.
Mens han stod og tegnede og fortalte, stod jeg selvfølgelig og vred mig af grin - med åben mund og ganespalte forstås …. I laaaang tid.
Nå, han gik ud på legepladsen for at hente barnebarnet og jeg ordnede det sidste på stuen og skulle så liiige en tur på toilettet inden jeg også skulle ud og, stadig grinende, låste jeg mig ind på toilettet.... og fik straks øje på mit åbne, grinende ansigt i spejlet …. argh …... I stedet for at forsvinde ned igennem mit svælg, sammen med fyldet, så havde AL CHOKOLADEN fra de 2000 flødeboller jeg havde indtaget sat sig til rette på mine tænder !!!!!!!!!!!!
Blev der lige ”børstet tænder” med pegefingeren den dag? Det tror jeg da nok lige at der gjorde!
Det var i øvrigt i den samme børnehave hvor jeg fik mit ene bryst i klemme i dørhåndtaget på vej ud på legepladsen ….. Og den gang var de helt vildt små – altså ikke dørhåndtagene… lidt af en præstation i sig selv !!!!
