I forsommeren 2006 sætter jeg mig for første gang i en kajak! Jeg var ikke umiddelbart noget natur-talent men jeg var vild med følelsen af at være så tæt på vandet, hvilket gjorde at jeg i august samme år meldte mig til et kajak-kursus.
Jeg mødte frisk og veloplagt op til kursus, med mine nyindkøbte 700 kroners solbriller (jeg var kort forinden kommet til at køre mine billige, pissegode solbriller over - men det er en anden historie! ) og de fine solbriller sidder godt klemt inde i min kavaler-gang - men så var mit bryst-mål altså heller ikke større end, at brillerne bliver ved med at ryge på jorden, hver gang jeg dukker mig for at rigge kajakken til! Solbrillerne lægges til sidst på kajakkens sæde.
Jeg får gjort det som jeg skulle, skubbede kajakken ud i vandet og placerede tungt min ende i kajaksædet.... KNAAAAAS: HOV, der lå et par solbriller!!!
Nu var det sådan at glasset i solbrillerne, var eet stort glas, og dette store glas havde løsnet sig fra selve stellet OG var flækket på midten, men jeg tænkte at det måtte optikeren kunne svejse, så jeg lagde stel + glas ved siden af kajak-sædet til senere hjembringelse.
Jeg havde nogle pragtfulde timer på vandet den dag og der er gang i pagajen ud over fjorden.
Det sidste, der skulle prøves inden turen går mod land igen, var at øve grønlænder-vendinger. Den kajak- og grønlandskyndige vil vide, at dette går ud på, at man siddende i kajakken vender sig rundt og pludselig sidder med underkroppen under vand for derefter at svinge sig op til overfladen igen. Det lykkedes mig med nød og næppe og hjælpende hænder at udføre en sådan vending ...... Nå, ja. Er det nødvendigt at fortælle at solbrillerne så jeg aldrig igen.
