En dag skulle far på værksted med Olympia´en. Det var selvfølgelig hos hr. W. på Gulf-tanken.
Lille nysgerrige Giffeline på sådan cirka 8 år sneg sig, uden at få lov, hen på tanken.
Af og til delte hr. og fru W. Gulf-reklame-bolsjer ud og det skulle ikke undre mig, om håbet om at modtage denne manna var den egentlige årsag til min snigen-mig-væk-hjemmefra.
Uden at nogen havde bemærket det, ankom jeg til tanken.
Jeg kunne høre far og Hr. W. gå og tale sammen. Jeg styrer i retning af stemmerne, der kommer fra dybet under vores bil.
Jeg begynder at gå rundt om bilen og trykker samtidig min pegefinger ind mod siden på bilen. Måske har jeg endda gået og nynnet en meget stille sang?!
BANG!!!
Jeg befandt mig pludselig knap 2 meter tættere på Australien.
Jeg havde ikke lige kalkuleret med, at der for den anden ende af bilen var en trappe ned til gravens dyb!
Jeg kigger fra siddende-på-haleben-stilling op på fars og hr. W.´s undrende ansigter.
De lignede nogen, der havde set noget falde ned fra månen. Det havde de jo næsten også. Sådan føltes min røv i hvert fald!
Da de var kommet sig over chokket blev jeg sendt hjem - uden bolsje.
Min mor stod og talte med de andre madammer hjemme på vores vej.
Jeg begyndte at græde da jeg fik øje på hende og vrælende fortalte jeg hvad der var hændt.
Hun hev mine underhylere ned for øjnene af de øvrige tilstedeværende og tjekkede mine røvballer.
Der kan ikke ha været tydelige tegn på skade, for jeg fik en røvfuld for min udåd og så blev jeg sendt direkte hjem!