Den 11. september 2001 var jeg højgravid med mit yngste barn.
Min mand og jeg sad i bilen - på vej over mod børnehaven for at hente den kommende storebror, da vi
under den korte køretur hørte en radioavis, hvor de nævnte noget om, at der var fløjet et fly ind i World Trade Center.
Husbonden og jeg talte om, at det nok var en eller anden klaphat i et lille privat-fly.
Vi hentede sønnike og tog straks hjem og tændte for TV´et, for at se hvad det egentlig var, der gik for sig. Her gik det med gru op for os, hvad det var der virkelig var sket og resten af dagen sad vi lamslåede foran skærmen.
Nu tænker den opmærksomme læser nok: hvad har det med hendes opvaskemaskine at gøre???? hvor er hun på vej hen ??? og hvad sker der lige for hende????
Kære læser - ro på ...... der er skam mening med galskaben.
I de kommende dage efter terrorhandlingen, som det jo viste sig at være, ventede hele verden på, hvad der nu skulle ske. Hvad ville fremtiden bringe? Ville verdenssamfundet bryde sammen? ville terror flænge vores virkelighed? ville alting blive ved at være som før?
Jeg gik som skrevet og ventede på at skulle føde og vi havde tit talt om at vi skulle ha en opvaskemaskine.
Jeg sagde til husbonden: Vi aner ikke hvad der sker i fremtiden - hvem ved hvordan verden ser ud om 2 måneder? Skal vi så bare ikke købe den opvaskemaskine NU - og på klods på kontokortet - det kan jo være vi aldrig kommer til at betale den !!!!
Det argument kunne husbonden egentlig godt se det fornuftige i, så vi købte en opvaskemaskine et par dage herefter! Med betaling 1½ måned frem.
Maskinen var dyr, men sjældent har jeg været så glad for at kunne betale en regning!